Lige nu i denne Corona tid er der mange der føler sig mere sårbare. Og er det nu egentligt tilladt… Det kan være svært at give sig selv plads til at være sårbar, hvis man nu bedst kender til at være stærk både indvendigt og udadtil.
Jeg kender godt til de tanker der kommer og siger – lad nu være med at vise at du ikke har styr på det, vis ikke at du er svag, vis ikke dine tårer osv.
Jeg er en af dem som i min opvækst har kæmpet med at bevise mit værd, og min devise var klar – jeg klarer mig selv, og jeg skal nok vise dem at jeg kan! Og selvom jeg inderst inde var voldsom sårbar, trist og bange – så lukkede jeg ned for det og kæmpede videre. Det der sårbarhed var jo ikke okay…. TAG DIG DOG SAMMEN!!!
I disse dage læser jeg en bog af René Toft Simonsen, og i prologen står disse ord, som jeg har lyst til at dele med dig.
Sårbarhed er ikke det samme som at være ked af det og trist eller turde græde, når andre ser det. Det er det også, men det er også mere. Sårbarhed er at turde vise sig for andre, sådan som man er, med fejl og mangler, uden at forestille sig, uden maske på. Sårbarhed er at turde afgive alt det, man ønsker at være, og være det, man er.
Måske er tiden inde til at tillade sårbarheden – og vise hvem du er, og derved vise at sårbarhed er styrken i dig.
I dag tillader jeg mig selv langt mere at stå i min egen sårbarhed, og jeps nogen gange kommer stemmen stadig på besøg og siger.. tag dig sammen. Den råber slet ikke på sammen måde som tidligere, og det er fordi jeg har kigget den i øjnene, og fået sat ord på hvorfor lige den side har været stærk i mig, og arbejdet med hvordan jeg kan acceptere mig selv med de fejl og mangler der er….
