– Hvorfor knytter vi os til hinanden på forskellig vis

Kærlighedsforhold er ikke altid nemme at være i – Higer du efter kærligheden uden at få den? Skubber du din partner væk uden egentlig at ville det, eller bliver du skubbet væk?
Udfordringerne kan være mange.
Hvis vi kigger på, hvordan vores tilknytningsmønstre er, og hvor de kommer fra, åbner det meget ofte op for forståelse. Det gode ved de utrygge tilknytningsmønstre er at ved at belyse og arbejde med dem, kan der ændres på det, og komme over i det der hedder tryg tilknytning. Nu er der håb for, at vi kan begynde at have nogle kærlighedsfyldte forhold og styrke mulighederne for at få den kærligheds relation, vi gerne vil opleve.

Vores tilknytningsmønstre har ikke kun betydning for vores parforhold, de har også betydning for alle de andre relationer, vi indgår i.

Vi er heldigvis alle sammen vidt forskellige med hver vores personlighed, og vores måde at indgå i relationer på er også forskellig. Tilknytningsteorien (vores relations stil) kan forklare os om, hvorfor vi reagerer, som vi gør i vores betydningsfulde relationer.

Hvorfor er vores tilknytningsmønstre så afgørende for, hvordan vi indgår i vores relationer? Tilknytningsmønstrene spiller en afgørende rolle for både vores parforhold og alle vores andre relationer, fordi vores tillærte måde at knytte os til andre på, skete allerede sammen med vores forældre eller nære omsorgsgivere.

Hvis vores forældre ikke var der for os, eller de delvis var der, og kom igen, så blev vi utrygge og kunne ikke vide, om vi kunne stole på, at vores forældre var der for os eller ej.
Der kommer mere forklaring nedenunder.

De fire tilknytningsmønstre:

Tryg tilknytning
Undvigende tilknytning
Ambivalent/Ængstelig tilknytning
Desorganiseret tilknytning

Vi har sjældent kun ét tilknytningsmønster, men noget fra alle fire. Dog domineres det  som oftest af ét af disse mønstre.

Undvigende tilknytning:

Barnet vokser op med forældre, hvis adfærd er præget af afvisning, distance, tillukkede følelsesmæssigt, kritik, censur, ignorering. Det kan også være, at forældrene selv har været angste for at blive oversvømmet af følelser, eller miste deres egen selvafgrænsning ifht. nærheden.
Det betyder, at barnet har været meget alene og overladt til sig selv og oplever, at forældrene ikke har været til rådighed på det følelsesmæssige plan. Der har med andre ord ikke været en tryg base for barnet. Resultatet bliver derfor, at barnet føler sig afvist, ignoreret, ikke god nok og ikke værd at elske og være sammen med.

Barnet vil opgive at blive set, mødt og trøstet af forældrene, og barnet vil til sidst holde op med at forsøge at knytte sig til forældrene. I stedet forsøger barnet at trøste og stimulere sig selv. Selv i meget stressede situationer vil barnet undgå at søge beskyttelse hos forældrene, blot pga. angsten for at blive afvist, så er det bedre at se, om man kan klare sig selv og være bange alene. Barnet vil forsøge at undertrykke sig selv og de behov, det har.

Ved undvigende tilknytning er det udelukkende på det følelsesmæssige plan, barnet ikke bliver mødt.

Adfærd:

– Man har lært at lukke af for sine følelser, og er meget oppe i hovedet uden at mærke kroppen.
– Minimerer betydningen af de relationer, man har.
– Følelser og behov bliver anset for pjat eller tegn på svaghed.
– Oplever sig selv følelsesmæssigt isoleret fra andre.
– Svært ved at opleve og udtrykke følelser og egne følelsesmæssige behov.
– Har typisk kun en faktuel erindring om egen barndom eller et decideret idylliseret billede af hvordan det har været. Dvs. ingen følelsesmæssig behovserindring.
– Kan have svært ved at forstå andre, og føler sig ofte ikke forstået eller anerkendt.
– Have nedsat forventning til andre.
– Behov for kontakt undertrykkes, og der bliver en falsk opfattelse af sig selv – at være gladest alene og benægte behovet for andre.
– Kan “forsvinde”, afbryde kontakten eller dissociere sig fra andre uden selv at være bevidst om det.
– Har let ved at brilliere kognitivt og svært ved at give udtryk for sine følelser.
– Kan blive utrolig sårbar og bange i relation til egne behov, følelser og ønsker.
– Giver udtryk for at man kan klare sig selv.
– Bliver nemt skuffet over andre og med en skrøbelig tillid til andre.
– Store indre kritiske dialoger med sig selv – om sig selv.
– Kan have selvtillid, men mangle selvværd.

Hvordan viser det sig i parforholdet:

En person med en undvigende tilknytningsform har svært ved at opbygge stærke kærlighedsbånd til andre og let ved at bryde de forhold, man indgår i, da det er svært at tro på, at den anden elsker ham/hende. Alt dette pga. at man har lukket ned for at mærke egne følelser.
Så afvises partneres forsøg og deres behov, og personen dømmer hårdt partneren for overhovedet at have behov og betragter også dette som en svaghed.
Det kan også vise sig på den måde, at man ikke viser sig med alt, hvad der er, og man er ikke tilstede i relationen – altså udvises den adfærd, forældrene viste over for dem.
Der vil være en forventning om hårdhed og afvisning ved at engagere sig med de mest betydningsfulde relationer.
Det kan være rigtig svært for en person med dette tilknytningsmønster at have øjenkontakt og meget tæt fysisk berøring.

Hvad kan du gøre for dig selv, hvis du har en undvigende tilknytningsmønster

– Øv dig i at mærke din krop, så du kan blive mere bevidst om dine følelser og behov.
– Få massage, dyrk yoga og find alle mulige måder, hvor på du kan give din krop opmærksomhed.
– Tag dig et langt bad, hvor du mærker vandstrålerne på din krop og vær opmærksom på, hvilke områder du mærker mest.
– Lær dig selv bedre at kende ved at være nærværende f.eks med meditationer og mindfulness.
– Vigtigst, find en psykoterapeut eller anden professionel hjælp, hvor du kan få talt om angsten og kan finde din vej ind til kærligheden til dig selv og andre.

Helende budskaber, som du kan give udtryk for til din partner, hvis denne har et undvigende tilknytningsmønster:

– Du hører til her
– Jeg er glad for, at du er dig
– Jeg værdsætter vores tid sammen
– Du må føle alle dine følelser
– Jeg er glad for, at du er i live, og du er velkommen i mit liv
– Det er trygt sammen med mig at være sårbar, og du må gerne række ud efter mig

Ambivalente/Ængstelig(opsøgende)tilknytning :

Det ængstelige/ambivalente tilknyttede barn er typisk vokset op med uforudsigelige forældre, så barnet har i perioder haft givende forældre og perioder med fraværende forældre. Barnet har ikke kunnet regne ud, hvornår dets behov for trøst og stimulering, ville blive mødt eller ej, og heller ikke på hvilken måde, det ville ske lige nøjagtig denne dag.
Det kan også være, at forældrene har været mere optagede af egne behov i relationen, eksempelvis kan det være forældre med narcissistiske træk, eller umodne og usikre forældre.
Det kan evt. være kombineret med, at barnet har været udsat for et pludseligt tab eller separation, f.eks. dødsfald, skilsmisse, hospitalsindlæggelser mv.

De uforudsigelige omgivelser får barnet til at producere stress i det sociale felt, og barnet er hele tiden på vagt ift. forældrene – deres behov og humør, er der mulighed for tilknytning uden mulighed for at blive afvist/såret. Denne tilknytningsform giver stor usikkerhed for barnet, hvilket skaber grobund for stor ængstelighed og usikkerhed.
Barnet vil forsøge at få den tætte kontakt ved at klamre sig til den voksne og vil have svært ved at falde til ro, også selvom det faktisk tilbydes omsorg og nærhed. Der vil hele tiden være en indre uro hos barnet, hvor nervøsitet og stor ængstelighed er altoverskyggende, og barnet vil ikke kunne bringe sig selv til ro eller tage imod det, forældrene tilbyder.

Alt dette tages med op i voksenlivet og parforholdet. Det betyder, at personen med den ambivalente/ængstelige tilknytningsstil hele tiden er optaget af at registrere andre mennesker for at finde ud af, om der er mulighed for tilknytning. Når der er positiv tilknytning til den anden person, så aktiveres angsten for forladthed. Er det muligt for mig, at det fortsætter. Den ambivalente overdriver helt ubevidst sine følelser og behov for at få hjælp og opmærksomhed, da mønstret fra barndommen følger med – hvornår er en kærlig relation mulig. Når man er usikker på, om kærligheden varer ved, bliver den ambivalente overoptaget af den anden og leder efter tegn, der viser, at den anden ikke elsker en nok.

Adfærd:

– Stor usikkerhed og evig holden øje med andre.
– Søger kontakt til andre på bekostning af egen selvafgrænsning.
– Konstant angst, frustration og fortvivlelse ift. de relationer, man har.
– Stort behov for omsorg og nærhed samtidig med, at der er stor frygt for at miste.
– Skeptisk overfor andres intentioner, og der kan være mistillid til omverdenen.
– Fastlåste tanker.
– Usikker på hvilke behov der vil blive mødt, eller om det overhovedet er okay at have ønsker og behov ift. andre mennesker.
– Føler de skal “please” andre for at få det, de gerne vil have.
– Giver først og fremmest for at få noget tilbage, og føler at andre ikke giver så meget igen.
– Accepterer hellere det der er frem for, at bede om det de i virkeligheden ønsker sig.
– Stort behov for bekræftelse og anerkendelse, uden at kunne tage det helt ind.
– Føler sig ufortjent, forkert eller uelskelig.
– Ofte er der både lav selvtillid og lavt selvværd.

Hvad kan du gøre for dig selv, hvis du har et ambivalent/ængstelig tilknytningsmønster

– Det gælder for dig om at få fokus hjem til dig selv, fremfor hos din partner eller andre – så hvad har du egentlig selv brug for?
– Så handler det om, at gå fra at være optaget af at kigge efter tegn på at din partner ikke elsker dig – til at se på, hvad der er af kærlighed, tryghed og venlighed i dit liv.
– Ofte hænger de voldsomme følelser sammen med ting, der er sket tidligere i dit liv og ikke noget, der sker her og nu. Så det gælder om at få flyttet dit fokus op i hovedet, så du ikke bliver oversvømmet at dine følelser og i stedet evner at se klart og finde frem til, hvad der faktisk sker her og nu.
– Du skal have fat på din jordforbindelse og lave grounding øvelser – f.eks. mærk dine fødder i gulvet, mens du trækker vejret dybt ned i maven.

Helende budskaber, som du kan give udtryk for til din partner, hvis denne har et ambivalent/ængstelig tilknytningsmønster:

– Du er værd at elske
– Jeg respekterer dine grænser
– Jeg tænker på dig, når vi er fra hinanden
– Du har ret til din egen plads og rum
– Jeg er her for dig, og du er altid velkommen til at ringe eller komme, når du har brug for mig

Desorganiseret tilknytning:

Som barn har den desorganiserede oplevet, at forældre eller andre omsorgsgivere har været kilden til utryghed, fordi de har signaleret – kom her hen og bliv væk på samme tid. Dvs. der har været to overlevelsesfunktioner i gang hos barnet – behovet for tilknytning og behovet for beskyttelse, men de har været modsatrettede behov. Forældrenes adfærd har været ekstremt skræmmende og stærkt uforudsigelig, og de har ikke kunnet formå at være til stede på barnets præmisser. Forældrene kan meget vel have været alkoholikere, traumatiserede, psykisk syge, voldsomme og utilregnelige både overfor hinanden, barnet og de søskende, der har været.
Når man som barn oplever disse voldsomme skift mellem, at mor eller far kan være rolige i et øjeblik, for derefter at bryde ud i voldsomt raseri. På denne måde bliver barnet fanget i et voldsomt dilemma omkring at søge sine forældre og flygte fra dem.
Et menneske med en desorganiseret tilknytning er den med det mest alvorligste udtryk for utryghed, da samspillet med forældrene grundlæggende har bygget på angst.

Forældrene har været det mest utrygge og farlige for barnet, og det er hvad der skræmmer allermest, for det er jo her barnet helt biologisk set vil søge sin beskyttelse.
Barnet oplever kamp for livet imod truslen fra forældrene og kampen for den livsnødvendige tilknytning. Begge kampe er på liv og død. Jeg dør, hvis jeg ikke knytter mig, men jeg risikerer at dø, fordi jeg oplever, at den der skal give mig omsorg og beskytte mig “vil slå mig ihjel”.

Som voksen søger den desorganiserede ihærdigt efter kærligheden, trygheden og er samtidig skræmt af den. Personen vil gerne række ud efter kærligheden, for derefter at blive skræmt og trække sig væk fra sin partner. Vedkommende kan angribe verbalt og måske endda fysisk. Efter der er kommet ro på igen, er personen igen klar til at række ud efter kærligheden. Dette mønster gentager sig om og om igen. Den indre stemme hos den desorganiserede siger – “jeg kan ikke mærke noget – jeg går i stykker – jeg er forvirret”

Adfærd:

– Panik og angst for at indgå i relationer med andre.
– Har svært ved at være tilstede i nuet og mærke både sine egne og andres grænser.
– Føler sig som en fiasko i de relationer man har, da det kan blive for overvældende både positivt og negativt, og så mærkes intensiteten af de gamle traume spor.
– Indre forvirring om hvorvidt relationen er sikker, eller der er grund til flugt/kamp.
– Voldsomme og skiftende humørtilstande.
– Hypersensibilitet.
– Oplevelse af indre og ydre kaos.
– Svært ved at læse andre og deres intentioner.
– Følelsesløs – fysisk og følelsesmæssig stivnen.
– Føler sig adskilt fra koppen – der kan vise sig i selvdestruktiv adfærd, eks. cutting.
– Ved ikke hvornår og hvordan man kan vise tillid.
– Kronisk behov for at kæmpe eller flygte i relationen, følelsen af sikkerhed er alvorligt fraværende.
– Lille eller ingen empatiske kompetencer.

Hvad kan du gøre for dig selv, hvis du har et desorganiseret tilknytningsmønster:

– Det vigtigste, du kan gøre for dig selv, er at søge terapi og få hjælp til at hele fortidens traumer.
– Blive opmærksom på dine egne grænser og tage dem alvorligt.
– Se på dine relationer – er der nogen, der overskrider dine grænser?
– Vær nænsom overfor dig selv og forsøg at tillade alle de følelser, der er. Angst handler ikke bare om at tage sig sammen.
– Arbejde med at turde bede om hjælp også fra dine tætteste relationer.
– Det kan tage lang tid at begynde at mærke sig selv, så vær tålmodig – både med dig selv og din kæreste.
– Accepter, at det er sådan, du har det lige nu – herfra kan du arbejde på hele dit mønster.

Helende budskaber, som du kan give udtryk for til din partner, hvis denne har et desorganiseret tilknytningsmønster:

– Jeg er opmærksom på dig og dine behov
– Jeg er ked af, at jeg gør dig bange
– Lad os sammen finde ro og tale sammen
– Jeg vil beskytte dig og stå op for dig
– Lad mig guide dig på en klar og tydelig måde
– Jeg er tålmodig og tror på dig og ved, at det er angstfyldt for dig

Tryg tilknytning:

Den trygge tilknytning er der, vi alle helst vil være, og vide at vi har haft en god barndom med tryghed, sikkerhed og forudsigelighed. Det er dog langt fra alle, der starter deres barndom der, og det er derfor vigtigt at vide, at vi alle kan genoptræne vores trygge tilknytning til andre mennesker.

Tryg tilknytning er den mest betydningsfulde overhovedet for et liv med lethed og glæde, hvor der opleves meningsfuldhed, indre balance, trygge relationer og en stærk følelse af at være værdifuld – for sig selv og andre.

Genvejen til den trygge tilknytningsform er at fokusere på de stabile, trygge og vedvarende relationer, der er og har været i dit liv. Ved at fokusere på det, der allerede er i orden, er der nu mulighed for, at det kan vokse.

Nedenfor følger en beskrivelse af det trygge tilknytningsmønster.

Forældrene har i tilstrækkelig grad kunnet opfylde barnets naturlige behov for en sikker tilknytning, hvor der har været sikkert og trygt. Forældrene har hvilet i sig selv og været i stand til at være de psykologiske voksne i relationen. Forældrene har været i stand til at reparere på de udfordringer og fejlafstemninger, der har været.

Barnet har oplevet, at forældrenes adfærd har været rummende, kærlig, anerkendende, og ikke-fordømmende, hvilket har givet barnet en tro på, at der altid kan regnes med beskyttelse. Det betyder, at barnet har fået tillid, og derved trygt har kunnet bevæge sig nysgerrigt og udforskende ud i verden vel vidende, at der altid var nogen at vende hjem til i den trygge base.

Adfærd:

– Har basal tryghed i forhold til sig selv og andre pga. en god og tryg barndom.
– Stoler på sit eget indre værd.
– Realistisk optimisme med hensyn til fremtiden.
– Empatisk og kan sætte sig ind i andres situation.
– Medfølende og tillidsfuld.
– Åbenhed, fleksibilitet og klar kommunikation om egne behov.
– Opretholder en følelse af naturlig rytme af kontakt og alenehed.
– Har en sund balance mellem opmærksomhed på sig selv og på andre.
– Kan være nærværende i livet, i sine relationer og med en fornemmelse af at være kropsligt tilstede.
– Tager initiativ til og tager imod tiltag til at reparere på brud og uoverensstemmelser i relationer.
– Kan rumme at andre er forskellig fra dem selv.
– Modstandsdygtig overfor stress og andre psykologiske belastninger.
– 80% af tiden tænker, føler og udtrykker sig med positiv feedback til sin partner
– Adresserer vanskeligheder i relationer hen til, hvor de hører til, og tager initiativ til at få arbejdet det igennem, der er i konflikten.
– Er ikke bange for at være alene eller få erfaringer med egen ensomhed.
– Har medfølelse for sig selv og andre, men man er ikke medlidende.
– Har robusthed og selvværd.
– Sund indre kerne, og kan være i et parforhold på en sund måde, der viser sig i den måde, du formår at navigere i jeres forhold på, og forholder dig til dig selv og har dig selv med.

Hvordan kan du sammen med din partner arbejde på at bryde jeres utrygge tilknytningsmønstre og finde ind til jeres eget og hinandens værd:

– Lær dig selv og din partner at kende – når du er klar over, at ingen af jer har jeres tilknytningsmønster for at genere den anden, og at det dybest set ikke har noget med den anden at gøre, er det lettere at bære over med hinanden.

– Vid, at du fra naturens side er designet med den trygge tilknytningsform, så kærlighed er ikke noget, du skal lære, det er noget, du skal genopdyrke og være nænsom omkring.

– Husk, at vi er ikke vores tilknytningsmønstre, de er tillærte, og de kan derfor ændres.

– Din tilknytningsform er ubevidst, og selvom du erkender og anerkender den, er det ikke altid nok til at ændre på den, da du er styret af gamle overlevelses mekanismer, der befinder sig på det instinktive niveau, og som går dybere end dine følelser. Derfor kan terapi være en god hjælp.

En lille meditations øvelse:

– Sæt dig et sted, hvor du kan sidde uforstyrret. Luk øjnene og træk vejret langsomt og dybt tre gange.
– Tænk på en person, som du ved, at du kan/har kunnet regne med – en, som du har haft et positivt forhold til i kortere eller længere tid. Det kan f.eks. være din bedstemor, en veninde/ven, en nabo, en lærer, et kæledyr osv.  Det behøver ikke at være en, der er levende.
– Mærk det positive ift. den person/det dyr, du tænker på. Fokusere på det, der har været godt, kærligt, hvor du har mærket nærværet imellem jer, hvor du har følt dig støttet og forstået.
– Giv dig selv lov og tid til at mærke de stemninger, du oplever.
– Mærk fornemmelserne i kroppen – det kan være alt fra varme, ro, tyngde, afslapning, lethed, glæde, piplen, sitren. Det kan også være anspændthed og følelser af sorg, savn, længsel, tristhed eller vrede. Tillad alle de fornemmelser og følelser der kommer til dig. Giv dem så meget kærlighed, omsorg og varme, du kan. Alle dine følelser er okay, de må gerne være der.
– Her afslutningsvis – spørg dig selv: Hvordan er det at være mig lige nu?
– Når du har lyttet og har brugt et par minutter til at finde dit svar, kommer du lige så stille til dig selv og åbner dine øjne.