Tilknytning

Kend dine mønstre og skab trygge relationer

Hvorfor kan kærlighed og vores tætteste relationer være så svære at navigere i? Måske oplever du, at du søger kærlighed uden at finde den, eller at du skubber din partner væk uden at ønske det – eller måske bliver du selv skubbet væk. Vores måde at knytte os til hinanden på, stammer ofte fra vores tidligste kærlighedsrelationer (vores første omsorgsgivere) og kan afsløre dybe mønstre, som præger både vores kærlighedsliv og vores relationer generelt.

Men vigtigt at vide er: Tilknytningsmønstre er ikke statiske. Ved at forstå, hvor de kommer fra, og arbejde med dem, kan vi styrke vores evne til at skabe trygge, kærlige forbindelser til vores vigtigste relationer. Lad os se nærmere på, hvad de forskellige tilknytningsmønstre er, hvordan de kan vise sig i vores relationer, og hvad du kan gøre for at arbejde dig hen imod en tryggere tilknytning.

Hvad er tilknytningsmønstre?

Vores tilknytningsmønstre formes i barndommen gennem vores relationer til forældre eller omsorgspersoner. Hvis de var stabile og nærværende, udvikler vi en tryg tilknytning. Hvis de var uforudsigelige eller fraværende, udvikler vi ofte et utrygt mønster. Vi bærer disse mønstre med os ind i voksenlivet, hvor de påvirker vores kærlighedsliv, venskaber og endda samarbejdsrelationer. Tilknytningsmønstre kan opdeles i fire typer

TRYG tilknytning Gå til emne
UNDVIGENDE tilknytning Gå til emne
AMBIVALENT (ængstelig) tilknytning Gå til emne
DESORGANISERET tilknytning Gå til emne

Tryg tilknytning

Den trygt tilknyttede har haft forældre, der i tilstrækkelig grad har opfyldt barnets naturlige behov for en sikker tilknytning. Forældrene har hvilet i sig selv og været i stand til at være de psykologiske voksne i relationen. Forældrene har repareret på de udfordringer og fejlafstemninger, der har været.

Barnet har oplevet, at forældrenes adfærd har været rummende, kærlig, anerkendende, og ikke-fordømmende, hvilket har givet barnet en tro på, at de altid kan regne med beskyttelse. Det betyder, at barnet har fået tillid, og derfor trygt har kunnet bevæge sig nysgerrigt og udforskende ud i verden velvidende, at der altid var nogen at vende hjem til i den trygge base.

Den trygge tilknytning ønsker vi alle. Det er dog langt fra alle, der starter deres barndom der, og det er derfor vigtigt at vide, at vi kan genoptræne vores trygge tilknytning til andre mennesker.

Tryg tilknytning er den mest betydningsfulde overhovedet for et liv med lethed og glæde, hvor der opleves meningsfuldhed, indre balance, trygge relationer og en stærk følelse af at være værdifuld – for sig selv og andre.

Få en tryggere tilknytning

Er et tilknytningsmønster først skabt utrygt, kan vi ikke få et trygt tilknytningsmønster. Men vi kan få en mere tryg tilknytningsform ved at fokusere på de stabile, trygge og vedvarende relationer, der er og har været i livet. Ved at fokusere på det, der allerede er i orden, bliver der mulighed for, at det kan vokse. Ligesom bevidstheden om og arbejdet med sit tilknytningsmønster kan hjælpe en på vej.

Adfærdsmønstre

  • Har basal tryghed i forhold til sig selv og andre
  • Stoler på sit eget indre værd.
  • Realistisk optimisme med hensyn til fremtiden.
  • Empatisk og kan sætte sig ind i andres situation.
  • Medfølende og tillidsfuld.
  • Åbenhed, fleksibilitet og klar kommunikation om egne behov.
  • Opretholder en følelse af naturlig rytme af kontakt og alenehed.
  • Har en sund balance mellem opmærksomhed på sig selv og på andre.
  • Kan være nærværende i livet, i sine relationer og med en fornemmelse af at være kropsligt til stede.
  • Tager initiativ til og tager imod tiltag for at reparere brud og uoverensstemmelser i relationer.
  • Kan rumme at andre er forskellig fra dem selv.
  • Modstandsdygtig over for stress og andre psykologiske belastninger.
  • Tænker, føler og udtrykker sig hovedsageligt med positiv feedback til sin partner.
  • Adresserer vanskeligheder i relationer, hvor de hører til, og tager initiativ til at få bearbejdet konflikten.
  • Er ikke bange for at være alene eller få erfaringer med egen ensomhed.
  • Har medfølelse for sig selv og andre, men man er ikke medlidende.
  • Har robusthed og selvværd.
  • Sund indre kerne, og kan være i et parforhold, hvor de formår at have sig selv med.

Bryd de utrygge tilknytningsmønstre sammen med din partner

Tilknytningsmønstre er mulige at ændre. Med indsigt, tålmodighed og støtte kan I arbejde hen imod en mere tryg og tilfredsstillende relation. Det kræver mod at dykke ned i jeres historie og forstå dens indflydelse, men gevinsten er værdifuld: en relation præget af tillid, kærlighed og ægte forbindelse.

  • Lær dit og din partners tilknytningsmønstre at kende. Vid at uhensigtsmæssige reaktioner ikke har noget med den anden at gøre, så er det lettere at bære over med hinanden.
  • Vid, at du fra naturens side er designet med den trygge tilknytningsform. Kærlighed er ikke noget, du skal lære, det skal du genopdyrke og være nænsom omkring.
  • Husk, at vi ikke er vores tilknytningsmønstre, de er tillærte, og de kan derfor ændres.

Din tilknytningsform er ubevidst, og selvom du erkender og anerkender den, er det ikke altid nok til at ændre på den. Derfor kan terapi være en god hjælp.

Undvigende tilknytning

Undvigende tilknytning opstår, når barnet vokser op med forældre, der afviser barnets følelser, kritiserer, censurerer, udviser følelsesmæssig distance eller ignorerer. Måske var forældrene selv bange for at blive opslugt af følelser eller miste deres selvstændighed. 

Barnet lærer tidligt, at forældrene ikke er til rådighed på det følelsesmæssige plan. Der er med andre ord ikke en tryg base for barnet. Og følelsesmæssige behov bliver ikke mødt, og barnet vælger derfor at trække sig tilbage og klare sig selv. Selv i meget stressede situationer, vil barnet undgå at søge beskyttelse hos forældrene, da risikoen for yderligere afvisning opleves som for stor. Barnet vil forsøge at undertrykke sig selv og de behov, det har.

Adfærdsmønstre

  • Har lært at lukke af for sine følelser, og er meget oppe i hovedet uden at mærke kroppen.
  • Minimerer betydningen af de relationer, man har.
  • Følelser og behov bliver anset for pjat eller tegn på svaghed.
  • Oplever sig selv følelsesmæssigt isoleret fra andre.
  • Har svært ved at opleve og udtrykke følelser og egne følelsesmæssige behov.
  • Har typisk kun en faktuel erindring om egen barndom eller et decideret idylliseret billede af, hvordan det har været. Dvs. ingen følelsesmæssig behovserindring.
  • Kan have svært ved at forstå andre, og føler sig ofte ikke forstået eller anerkendt.
  • Har nedsat forventning til andre.
  • Behovet for kontakt undertrykkes, og der bliver en falsk opfattelse af at være gladest alene og benægte behovet for andre.
  • Kan “forsvinde”, afbryde kontakten eller dissociere sig fra andre, uden selv at være bevidst om det.
  • Har let ved at brillere kognitivt og svært ved at give udtryk for sine følelser.
  • Kan blive utrolig sårbar og bange i relation til egne behov, følelser og ønsker.
  • Giver udtryk for, at kunne klare sig selv.
  • Bliver nemt skuffet over andre og har en skrøbelig tillid til andre.
  • Har store indre kritiske dialoger med sig selv – om sig selv.
  • Kan have selvtillid, men mangler selvværd.

I parforholdet

Personer med undvigende tilknytning har ofte svært ved at opbygge stærke kærlighedsbånd til andre og har let ved at bryde deres forhold.
Det kan opleves som, at de ikke er til stede i relationen.

Deres partners behov kan afvises som svaghed, og de kan trække sig følelsesmæssigt, præcis som de selv oplevede i deres barndom. Tæt øjenkontakt og berøring kan føles udfordrende, og frygten for afvisning kan føre til en hård facon eller undgåelse af engagement i relationen.

Hvordan du kan arbejde med undvigende tilknytning

  1. Mærk kroppen: Øv dig i at blive opmærksom på, hvad der sker i din krop.
  2. Tag imod støtte: Øv dig i at dele små ting med din partner. Og tillad dig selv at tage imod støtte og nærvær fra din partner.
  3. Søg professionel hjælp: En psykoterapeut kan hjælpe dig med at forstå og bearbejde din angst og skabe tryghed i relationer.

Helende budskaber til en partner med undvigende tilknytning

  • Du hører til her
  • Jeg er glad for, at du er dig
  • Jeg værdsætter vores tid sammen
  • Du må føle alle dine følelser
  • Jeg er glad for, at du er i live, og du er velkommen i mit liv
  • Det er trygt sammen med mig at være sårbar, og du må gerne række ud efter mig

Ambivalent/ængstelig tilknytning

Ambivalent tilknytning opstår, når barnet vokser op med uforudsigelige forældre. Nogle gange er forældrene nærværende og givende, andre gange fraværende eller optaget af egne behov. Barnet kan ikke regne ud, hvornår dets behov for trøst og stimulering, ville blive mødt eller ej, og heller ikke på hvilken måde, det ville ske. Det kan også være, at forældrene har været mere optagede af egne behov i relationen, eksempelvis kan det være forældre med narcissistiske træk eller umodne og usikre forældre.

Barnet klamrer sig ofte til forældrene i forsøg på at skabe tryghed, men kan samtidig ikke falde til ro, selv når omsorg tilbydes. Uroen og usikkerheden bliver grundlæggende, og barnet udvikler en overoptagethed af relationer og risikoen for afvisning. Dette mønster følger ofte med ind i voksenlivet og parforholdet.

Adfærdsmønstre

  • Stor usikkerhed og et evigt øje på andre.
  • Søger kontakt til andre på bekostning af egen selvafgrænsning.
  • Konstant angst, frustration og fortvivlelse ift. de relationer.
  • Stort behov for omsorg og nærhed samtidig med, at der er stor frygt for at miste.
  • Skeptisk over for andres intentioner, og der kan være mistillid til omverdenen.
  • Fastlåste tanker.
  • Usikker på hvilke behov der vil blive mødt, eller om det overhovedet er okay at have ønsker og behov ift. andre mennesker.
  • Føler de skal “please” andre for at få det, de gerne vil have.
  • Giver først og fremmest for at få noget tilbage, og føler at andre ikke giver så meget igen. 
  • Accepterer hellere det, der er frem for at bede om det, de i virkeligheden ønsker sig.
  • Stort behov for bekræftelse og anerkendelse, uden at kunne tage det helt ind.
  • Føler sig ufortjent, forkert eller uelskelig.
  • Ofte er der både lav selvtillid og lavt selvværd.

I parforhold

En person med ambivalent tilknytning søger konstant bekræftelse i relationen, men angsten for forladthed aktiveres, når nærhed opstår. Usikkerheden fører til overopmærksomhed på partnerens adfærd, ofte med en følelse af, at kærligheden ikke vil vare ved. Dette kan give fastlåste mønstre, hvor man søger kontakt, men samtidig frygter den.

Hvordan du kan arbejde med ambivalent tilknytning

  • Flyt fokus hjem til dig selv: Øv dig i at spørge, hvad du har brug for, frem for at lede efter tegn hos andre.
  • Kommunikér dine behov uden at lægge pres på din partner: Øv dig i at give din partner plads og tillid.
  • Forstå dine følelser: Bliv bevidst om, at dine stærke følelser ofte stammer fra tidligere oplevelser og ikke nødvendigvis fra nuet.
  • Søg balance: Læg mærke til den kærlighed og tryghed, der allerede er i dit liv.

Helende budskaber til en partner med ambivalent tilknytning

  • Du er værd at elske
  • Jeg respekterer dine grænser
  • Jeg tænker på dig, når vi er fra hinanden
  • Du har ret til din egen plads og rum
  • Jeg er her for dig, og du er velkommen, når du har brug for mig

Ved at arbejde med grounding og selvopmærksomhed kan det blive muligt at finde ro i sig selv og opbygge trygge relationer, der ikke konstant præges af frygt for afvisning.

Desorganiseret tilknytning

Desorganiseret tilknytning opstår, når barnet oplever forældre eller andre omsorgsgivere signalerer – kom her hen og bliv væk på samme tid. Der har på den måde været behov for tilknytning og behov for beskyttelse, men de har været modsatrettede. Forældrenes adfærd har været ekstremt skræmmende og stærkt uforudsigelig, og de har ikke kunnet formå at være til stede på barnets præmisser. Forældrene kan have været alkoholikere, traumatiserede, psykisk syge, voldsomme og utilregnelige både overfor hinanden, barnet og søskende.

Når man som barn oplever disse voldsomme skift mellem, at mor eller far kan være rolige i et øjeblik, for derefter at bryde ud i voldsomt raseri, bliver barnet fanget i et voldsomt dilemma omkring at søge sine forældre og flygte fra dem. Barnet oplever truslen fra forældrene og kampen for den livsnødvendige tilknytning. 

Desorganiseret tilknytning er det alvorligste udtryk for utryghed, da samspillet med forældrene grundlæggende har bygget på angst.

Adfærdsmønstre

  • Panik og angst for at indgå i relationer med andre.
  • Har svært ved at være tilstede i nuet og mærke både sine egne og andres grænser.
  • Føler sig som en fiasko i relationer, da det kan blive for overvældende både positivt og negativt, og så mærkes intensiteten af de gamle traumespor.
  • Indre forvirring om, hvorvidt relationen er sikker, eller der er grund til flugt/kamp.
  • Voldsomme og skiftende humørtilstande.
  • Hypersensibilitet.
  • Oplevelse af indre og ydre kaos.
  • Svært ved at læse andre og deres intentioner.
  • Følelsesløs – fysisk og følelsesmæssigt stivnet.
  • Føler sig adskilt fra kroppen – der kan vise sig i selvdestruktiv adfærd, f.eks. cutting.
  • Ved ikke hvornår og hvordan man kan vise tillid.
  • Kronisk behov for at kæmpe eller flygte i relationen, følelsen af sikkerhed er alvorligt fraværende.
  • Lille eller ingen empatiske kompetencer.

I parforhold

Som voksen søger den desorganiserede ihærdigt efter kærligheden, trygheden og er samtidig skræmt af den. Personen vil gerne række ud efter kærligheden, for derefter at blive skræmt og trække sig væk fra sin partner. Vedkommende kan angribe verbalt og måske endda fysisk. Dette mønster gentager sig om og om igen. 

Hvordan du kan arbejde med desorganiseret tilknytning

  • Det vigtigste, du kan gøre for dig selv, er at søge terapi og få hjælp til at hele fortidens traumer.
  • Bliv opmærksom på dine egne grænser og tag dem alvorligt.
  • Se på dine relationer – er der nogen, der overskrider dine grænser?
  • Vær nænsom overfor dig selv og forsøg at tillade alle de følelser, der er. Angst handler ikke bare om at tage sig sammen.
  • Arbejd med at turde bede om hjælp også fra dine tætteste relationer.
  • Det kan tage lang tid at begynde at mærke sig selv, så vær tålmodig – både med dig selv og din kæreste.
  • Accepter, at det er sådan, du har det lige nu – herfra kan du arbejde på hele dit mønster.

Helende budskaber til en partner med desorganiseret tilknytningsmønster

  • Jeg er opmærksom på dig og dine behov
  • Jeg er ked af, at jeg gør dig bange
  • Lad os sammen finde ro og tale sammen
  • Jeg vil beskytte dig og stå op for dig
  • Lad mig guide dig på en klar og tydelig måde
  • Jeg er tålmodig og tror på dig og ved, at det er angstfyldt for dig

Samtaler med fokus på dig

Psykoterapi og coaching

Psykoterapi arbejder med at støtte dig i at forstå og håndtere dine følelsesmæssige, mentale og adfærdsmæssige udfordringer.

Inidividuel terapi

Relationer

Relationer kan dræne, især når fastlåste mønstre gentager sig. Få hjælp til at finde bevidsthed, bryde mønstre og finde nye veje.

Relationer

Skriv eller ring til mig

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe?
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive for en kort og uforpligtende snak – en mulighed for at afklare dine behov og se, om jeg er det rette valg for dig/jer.
Du kan kontakte mig på 60 24 96 67 eller kontakt@relationshusethvass.dk.

    Ønsket kontaktform
    TelefonE-mail