Praksisfællesskab i Relationshuset Hvass

Relationshuset Hvass er også et praksisfællesskab med selvstændige fagpersoner, som giver mange flere muligheder for at få hjælp både ved fysiske og psykiske udfordringer. Praksisfællesskabet er en værdifuld mulighed for at supplere hinanden med faglige baggrunde og at samarbejde om en bred vifte af professionelle- og menneskelige kompetencer, samt en høj faglig standard.

Spørg endelig. Og er du i tvivl om, hvilken hjælp der er den bedste for dig, så vil vi gøre vores for at give dig den bedste vejledning omkring, hvilke muligheder der er i praksisfællesskabet.

Karin Nygaard Sørensen

Karin Nygaard Sørensen

  • Psykoterapeut MPF
  • 1-årig efteruddannelse i chok traumeterapi/
    traumebehandling
  • Moduler i  somatisk traumebehandling
  • 21 år som pædagog i døgn- og ambulant regi

Om Karin:

Jeg er uddannet Psykoterapeut MPF og siden 1998 arbejdet indenfor det pædagogisk felt. Derudover har jeg en 1-årig efteruddannelse i chok traumeterapi/traumebehandling og derud over moduler i  somatisk traumebehandling. Jeg har i 21 år arbejdet som pædagog både døgn- og ambulant regi, med støtte til børn, unge og forældre, som i en periode har haft særlige udfordringer i livet, og denne erfaring bruger jeg til stadighed i terapien.

Som psykoterapeut MPF med en overbygning med choktraume, vil du møde mig som rolig og afslappet, og med dig hele vejen. I terapien tager jeg udgangspunkt i samtalen og drager kroppen ind, hvor det giver mening. Min erfaring ligger først og fremmest i relationer, især på det familiemæssige område. Jeg har i mere end 19 år arbejdet indenfor feltet med familier der har haft særlige udfordringer.

Det er vigtigt for mig at du føler dig mødt, set og forstået – og med autensitet og varme vil jeg guide dig igennem alt det svære. Hos mig kan du få hjælp til opvækstbetingede traumer, og selvfølgelig enkelt stående traumer, som ulykker, pludseligt tab og sygdom. Ligeledes tilbyder jeg kropsterapeutiske behandlinger, som afhjælper det stressede nervesystem og hjælper til at genfinde balance og ro. Som fagperson tilbyder jeg dig også supervision, så tag endelig fat på mig hvis du mangler professionel og faglig sparring.

Psykoterapeut Søren Winther

  • Psykoterapeut MPF og unddannet Mindfulness Instruktør
  • Efteruddannelser og kurser inden for håndtering af depression, psykoser, angst, OCD, ADHD, skizofreni, personlighedsforstyrrelser, misbrugsproblematikker, metakognitiv terapi, samtalestyring, NLP og coaching.

Om Søren:

Søren tilbyder individuelle samtaler og samtaler med par og familier. Desuden tilbyder han forløb i vredeshåndtering, så tidlige mønstre og adfærd kan håndteres på en mere hensigtsmæssig måde.

Få hjælp med psykoterapi

Problemer med familie og parforhold – Meningsløshed – Sorg – Livskrise – Lavt selvværd – Angst – Depression – Stress – Konflikter på jobbet – Dødsfald – Sygdom. Nogle gange kommer vi ud for situationer, hvor vi ikke kan finde vej. Andre gange oplever vi, at bestemte situationer generelt er kilde til frustration, sorg og smerte. Sidst men ikke mindst kan vi komme så meget ud af kurs, at vi lever et så problematisk og symptomskabende liv, at vores følelsesmæssige grundstemning midlertidigt er reduceret til et diffust ubehag.

At være i øjeblikket:

For mig består livet af en lang række øjeblikke – tiden flyver af sted, og man ænser det knap nok. Hurtigt kan tingene ændre sig og kriser kan opstå. Jeg vil forsøge at være med i øjeblikket – og det vil i terapien betyde, at der vil være fokus på nuet, på det der sker lige nu. Min erfaring er, at når der tages udgangspunkt i det, der faktisk foregår i dette nu, sker der en udvikling. Fortiden og fremtiden skal selvfølgelig også have opmærksomhed, men hele tiden er det vigtigt at huske, at reflektere med det, der er nu.

Hypnoterapeut og jordemoder Helle Østergaard

Helle Østergaard arbejder som hypnoterapeut og har privat jordemoderpraksis. Du finder hende i praksisfællesskabet, når I to har en aftale.

Om Helle:

Terapi og hypnose

Udfordret af angst, stress, lavt selvværd, smerter eller afhængighed? Hypnoterapi kan hjælpe dig til, at du kan skabe positive forandringer, så du føler dig gladere, mere fri og i balance. Hypnoterapi er terapi, der foregår mens du er i en behagelig afslappet trance. Det er en nænsom og virkningsfuld behandlingsform, der kan afhjælpe en bred vifte af almindelige menneskelige og psykologiske udfordringer. Hypnoterapi er hjælp til selvhjælp, hvor jeg som terapeut guider og giver dig værktøjer til ændring af uhensigtsmæssige tanker og adfærd.

Privat jordemoder

I min private jordemoderklinik er der tid til ro og nærvær, og vi tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for jer. Som erfaren jordemoder ved jeg, hvor betydningsfuldt det er, at få den bedste start og trivsel for jeres lille familie. Jeg tilbyder blandt andet akupunktur til behandling af graviditetsgener som kvalme og opkast, halsbrand, bækkensmerter, vand i kroppen, søvnproblemer og karpaltunnelsyndrom. Desuden tilbyder jeg akupunktur og andre teknikker til fødselsmodning, så der er mindre risiko for at gå over tiden og medicinsk igangsættelse af fødslen.

Er du angst for at føde, hjælper jeg dig til at finde ud af, hvad der skal til, for at du kan føle dig tryg ved den kommende fødsel og kan efter behov give dig beroligende og terapeutisk behandling med akupunktur, terapi og hypnose. Desuden tilbyder jeg individuel fødselsforberedelse, hvor I kan få redskaber til smertehåndtering og en bedre fødselsoplevelse. Efter fødslen kan I få bearbejdet fødselsoplevelsen med en dybdegående efterfødselssamtale og den nybagte mor kan hjælpes til at få ny energi, gang i amningen og bedre barsel med akupunktur.

Hormonterapeut og kostvejleder Michelle Vognsen

  • Fertilitet, infertilitet og ufrivillige aborter
  • Højt/lavt stofskifte
  • Fordøjelsesproblemer
  • Reaktion på fødevarer
  • Biotransformation
  • Hormonelle ubalancer hos kvinder
  • Energi og overskud
  • Immunologi, autoimmune sygdomme, allergier, immunforsvar
  • Insulinresistens
  • Stress/udbrændthed mm.

Om Michelle:

Michelle kan i kraft af sin viden og erfaring som kostvejleder og hormonterapeut hjælpe dig med flere forskellige fysiske udfordringer.

  • Fertilitet: Fertilitetsfremme til par, infertiitet, ufrivillige aborter.
  • Stofskifteubalancer: Højt/lavt stofskifte
  • Fordøjelsen: Fordøjelsesproblemer, mave/tarm ubalancer, fødevarereaktioner/intolerance mm.
  • Biotransformation: Balance i og støtte af afgiftningsprocesserne.
  • Hormonelle ubalancer relateret til kvinden: Amenoré, endometriose, fibromer, PMS, migræne, PCP(S), menopausegener mm.
  • Energiproduktion: Optimal udnyttelse af næringsstoffer, antioxidant støtte og minimering af oxidativt stress
  • Immunologi: Inflammation, autoimmune sygdomme, allergier, hypersensitivitet, svækket immunforsvar.
  • Insulinresistens/metabolisk syndrom
  • Stress/udbrændthed mm.

Ved at arbejde ud fra principperne i functional medicine, ser jeg mennesket som et hele. Jeg undersøger den underliggende årsag til de symptomer, du oplever. Du får en helhedsorienteret behandlingsstrategi ud fra en dybdegående gennemgang af din helbredhistorik og ved at se på genetik, livsstil og det miljø, der omgiver dig.

Kroppens evne til at helbrede sig selv er fascinerende og med den rette næring og pleje ønsker jeg, at give dig de redskaber der skal til for at skabe de bedste betingelser helt ned på celleplan, gennem livsstil, ernæring, nutraceuticals, phytotherapy og tilskud.

Kroppens systemer har så fint et sammenspil og symptomet er sjældent årsagen, derfor er det også af afgørende betydning, ikke kun at behandle symptomet, men undersøge den underliggende årsag til symptomet. Jeg gør i mine behandlinger brug af laboratorietests, som er et fantastisk redskab til at komme tættere på rodårsagen til de ubalancer du oplever. Det kan give dig svar på, hvad der rent faktisk sker inde i kroppen og hvilke systemer, der kræver støtte.

For at give dig et endnu større indblik i din genetiske disposition, så tilbyder jeg også disse tests. Hvilket giver dig en unik mulighed for at opretholde din generelle sundhed, opnå visse mål og forebygge ubalancer/sygdomme du genetisk kan være disponeret for.

Har du spørgsmål?

Kontakt Relationshuset Hvass

    Ønsket kontaktform
    TelefonE-mail