En skilsmisse er mere end en afslutning på et forhold – det er en omvæltning, der kan sætte gang i en lavine af følelser. Uanset om du har taget beslutningen, eller er blevet forladt, står du måske tilbage med spørgsmål, tvivl og en dyb følelse af tab.
Efter skilsmissen - hva´ så?
Vejen til noget meningsfuldt efter et brud
Er du blevet forladt?
At blive forladt kan vække følelser af afvisning og utilstrækkelighed. Du kan opleve:
- Chok og sorg over en beslutning, du ikke selv har truffet.
- Følelsen af svigt og tab af kontrol over livet, fremtiden og måske din identitet.
- Ensomhed og frygt for, hvordan du skal klare dig alene.
Har du forladt en anden?
Det kan være en lettelse at træffe beslutningen om at gå, men det betyder ikke, at det er smertefrit. Måske føler du:
- Skyld og dårlig samvittighed over at have såret din partner.
- Ambivalens og tvivl, var det den rigtige beslutning?
- Ansvar og bekymring for børn og fælles fremtid.
Temaer at arbejde med:
- Sorg og tab: Hvordan håndterer du de følelser, der opstår, når en livsdrøm brister?
- Selvværd og identitet: Hvem er du uden din partner? Hvordan genfinder du dig selv?
- Børnenes behov: Hvordan skaber du tryghed og stabilitet for dine børn i en ny hverdag?
- Fremtidsplaner: Hvordan finder du modet til at skabe en ny vision for dit liv?
- Relationer og netværk: Hvordan opbygger du nye relationer og styrker de eksisterende?
Det er ikke en rejse, du behøver at tage alene. Jeg tilbyder et rum, hvor der er plads til hele dig – med alle de følelser og udfordringer, du står med.
Drømmer du om et nyt kærlighedsliv efter skilsmissen?
At navigere i kærlighedslivet efter en skilsmisse kan være udfordrende, men det er muligt at finde vej til noget nyt og meningsfuldt.
Fra “ikke længere” til “ikke endnu”
Perioden mellem et afsluttet forhold og et nyt kapitel er afgørende. Det er en tid til refleksion, hvor du kan se på dine tidligere forhold og de mønstre, der gentog sig. Har du oplevet de samme dilemmaer, der til sidst gjorde det svært at få forholdet til at fungere? Dette er en mulighed for at vende blikket indad i stedet for at give din ekspartner skylden.
Hvorfor kigge på gamle mønstre?
Du skal kigge på mønstre, fordi der ligger så meget viden og svar i dem. Det handler om at erkende, forstå og frigøre dig fra dem, så du ikke tager dem med videre i et nyt forhold. Det er en mulighed for at slippe fortiden og være mere fri og åben over for en ny partner. Det er vigtigt at få set på sine egne tilknytningsmønstre og sin egen adfærd, motivation og frygt.
Valget er dit
Drømmer du om nærvær, omsorg og det at blive mødt og rummet som den fantastiske person, du inderst inde er? Eller vil du forblive i det “trygge”, men ensomme hjørne af sofaen? Valget er dit og kun dit. Men husk, ægte kærlighed begynder med kærlighed til dig selv indefra.
Kærlighed skabes – den sker ikke bare
Kærlighed er ikke blot en tilfældighed, der sker, når man mindst forventer det. Det er noget, du selv aktivt skaber. Ved at sætte fokus på kærlige handlinger over for både dig selv og andre, vil kærlighedsfølelsen vokse og blomstre. Glem at beklage dig og begynd i stedet at bede om det, du virkelig har brug for.
Sørg for at prioritere tid til dig selv og indhyl dig selv i egenkærlighed. Spørg dig selv, hvad det mest kærlige, du kan gøre for dig selv lige nu er. Måske skal du række ud til en god ven og dele det sårbare i at sidde alene, og hvad det betyder for dig. Tag fat i sårbarhedsmodet og fortæl om det, der er svært, og hvad det gør ved dig, frem for at fokusere på, hvorfor det er synd for dig.
Klar til et nyt kapitel?
Husk, hvis du virkelig ønsker forandring i dit kærlighedsliv, så starter det med dig selv. Tag det første skridt mod et nyt kapitel fyldt med kærlighed, nærvær og selvopfyldelse.
Lad mig hjælpe dig med at finde kærligheden – både til dig selv og en ny partner.
Samtaler med fokus på parforhold
Parforhold og kærlighed
Relationer kan dræne, især når fastlåste mønstre gentager sig. Få hjælp til at finde bevidsthed, bryde mønstre og finde nye veje.
Referencer fra parterapi
Læs, hvad klienterne siger om deres erfaringer med parterapi – en mulighed for at forbedre kommunikationen, selv når forholdet er afsluttet.