Skip to main content

Relations arbejde

Er det dit ansvar at andre er glade?
14141617_10154368665921425_7171115529075622254_n
Et indblik i en session med en af mine klienter…
Klienten kommer med det issue at hun føler at hun ikke bliver hørt, og føler sig overset.
Gad vide hvad der er på spil for klienten her? Og hvad ligger til grund for at hun har disse følelser.
Igennem vores samtale finder vi ind til, at hun har den overbevisning at hun har dårlig samvittighed overfor sine relationer – hvis hun ikke sikre sig at de hele tiden er glade og tilfredse. Det viser sig i forskellige former og situationer. Det der går igen, er den dømmende dårlige samvittighed der sætter sig i hendes brystkasse og tynger hende.
Spørgsmålet her kan være – hvis ansvar er det at de andre er glade – klientens eller den pågældende person som klienten har dårlig samvittighed overfor?
Det var rigtig hårdt og slet ikke rart for klienten at finde frem til at hun ikke kunne fastholde sin overbevisning, om at det var hendes ansvar at den anden var glad, men at det derimod var relationens eget ansvar at gøre de tiltag der skulle til for at tilfredsstille vedkommende.
Denne overbevisning og denne følelse af overansvarlighed havde fulgt min klient hele hendes opvækst – så meget forståeligt at hun havde svært ved at give slip, og give ansvaret videre til rette vedkommende. Og sikke en lettelse efterfølgende.
Gad vide om du kender til lignende udfordring og fastholder det dig?
Når jeg tænker på denne session – tænker jeg, hvor vigtigt det er at være nænsom mod os selv. Og samtidig ved jeg at klienten i overstående beskrivelse, takker mig for at jeg fastholdt hende i at se på den side af hende som hun egentligt ikke anerkendte ved sig selv – at give slip.