Men er det hele sandheden?

Ja det er faktisk et meget relevant spørgsmål, for er der egentlig flere i vores par forhold end os to.
Og det er det, alt efter hvilket perspektiv vi ser det fra. Udover den helt synlige mand og kvinde der danser rundt med hinanden, ja – så danser også to andre mere eller mindre ubevidst med – hendes modsatkønnede pol (hendes indre mandlige) og hans modsatkønnede pol (hans indre kvindelige).  Altså er der som min. 4 i tango dansen.

Når vi kigger på vores modsatkønnethed i os, så er det det Jung i sin tid, kaldte for Anima og Animus. De to er ikke det samme som vores maskuline og feminine poler, som du også kan læse om her på hjemmesiden, men de to aspekter køre parallelt med hinanden. Altså vi er ikke kun det ene uden det andet.

Mere om Anima og Animus….

Animas og Animus er et lag af vores underbevidsthed, der i os viser sig som specifikke reaktionsmønstre for os alle. Dannelsen af vores Anima og Animus er påvirket af vores forældreskikkelser, så det er i grunden ikke så sært, at vi ofte bliver forelsket i en person, hvis karaktertræk minder om vores far eller mor.

Anima – repræsenterer mandens sjæl (indre kvinde) og kort og godt kan vi sige at, Anima er den kraft i manden, der styrer hans behov for at elske og blive elsket, at give omsorg og blive værdsat. Den er evnen til kærlighed og imødekommenhed, til grænseløs tolerance samt uendelig medfølelse.
I negativ form forvandles den sig til afhængighed, underkastelse, masochisme. Lukker manden helt øjnene for den, bliver den til kulde, afvisning og hårdhjertethed. Hvilket rent ubevidst, driver det manden til at søge en partner, hvor det ene eller det andet af disse aspekter kommer til udtryk, så han på den måde kan finde sig selv.

Animus – repræsenterer kvindens handlekraft, og er den energi der har behov for at realiserer sig selv gennem evnen til fremdrift. Det er hendes kraft/mod til at udtrykke og stå ved sig selv og sine feminine værdier, og at blive synlig som den hun er. Det er også hendes evne til at fokusere og skabe mental klarhed.
I den negative udgave viser den sig som afsindigt raseri, herskesyge, diktatur, sadisme.
Og lukker kvinden øjnene for hendes Animus, bliver den til slaphed, veghed, selvdestruktion. Og her gør kvinden det samme som manden – hun søger en partner, der indeholder disse ubevidste sider af hendes indre, så hun kan finde sig selv.

Det kan godt lyde forvirrende og knap så forståeligt – kort og godt betyder det at hvis manden arbejder med at integrere sin Anima, og det samme omvendt for kvinden at integrere sin Animus, så er han/hun i balance med sig selv.

Som indikeret før har vores forældre også indvirkning på hvordan vores indre er sat sammen. Det er især ofte den af det modsatte køn der har størst indflydelse for os.
Det er alt sammen noget vi kan tage fat på, hvis det giver mening for jer i jeres forløb.

Vores skyggesider (de sider af os selv, vi ikke vil kendes ved) er også en del af vores ubevidste, og derfor har det også stor indvirkning på vores måde at være i et parforhold på. Vi projicerer helt ubevidst de følelser, som vi ikke vil kendes ved over på vores partner – så vi ikke behøver at føle det.

Et par eksempler
Du går og er lidt små muggen og trist, så kommer din kæreste hjem.  Hun siger ikke rigtig  noget, så du tolker at hun må være sur over noget. Så du spørger hende selvfølgelig – “hvad er du sur over”.. hun kigger overrasket på dig, og siger ”jeg er ikke sur”. Det kan du jo se at hun er, og svarer igen – “det kan jeg se og høre du er – hvorfor vil du ikke fortælle mig hvad det er” osv osv…. Dette er et eksempel på at du her gav din kæreste din følelse, fordi du ikke selv ville have den.
– Det er jo også nemmere at tolke på andres følelser end at give udtryk for sine egne… det er ofte det der sker for os, når det er svært at stå ved sine egne behov og følelser.
Lad os tage fat på jeres udfordringer i jeres par forhold – så I finder ind til jer selv og hinanden.