Skip to main content

Unge som ældre hører vi, oplever i langt større grad ensomhed

dog kan alle der imellem også mærke ensomheden, uden der bliver sat ord på. Selv i et parforhold kan man opleve ensomheden, hvis man ikke føler sig tryg i relationen.
Ensomheden får os til at mærke det der gør ondt indeni, og det vi længes efter – om vi er singler eller i et parforhold. Og når det gør ondt, kan det være svært at få sat ord på, da man forsøger helt på automatik at trække sig væk fra smerten. Det vigtigste er dog at finde ind til hvordan ensomheden opstår, hvorfor den viser sig, og hvordan man kan komme ud af den igen.
Lige så forskellige vi er som mennesker, lige så forskelligt viser ensomheden, og andre svære følelser sig. Vi kan føle os alene både når vi er alene, men også sammen med andre.
Det viser sig ofte at det er noget vi hver især har med i rygsækken der gør, at vi mærker ind i ensomheden.
Selvom jeg er meget glad for at være alene og i mit eget selskab, så kan jeg også komme ind i ensomhedsfølelsen. Og når jeg er der, så gør det ondt, og jeg får tendens til at bebrejde min mand for at han ikke er ved min side. Ser vi det fra mit perspektiv – så er det jo meget forståeligt at når det gør ondt, vil man gerne have smerten til at få væk, og derfor forsøger jeg at give den videre – i dette tilfælde til min mand. Ser vi det fra min mands side, ja så mærker han jo ikke smerten i mig, han bliver mødt af frustrationen og bebrejdelsen. Den får så ham til at komme ind i nogle helt andre følelser, eksempelvis – jeg er ikke en god nok mand, og jeg er ikke god nok som den jeg er.
Ser vi det ude fra 3.- 4. perspektiv og som terapeut, vil jeg få øje på at der bliver vagt nogle gamle følelser frem både hos mig selv og hos min mand, som slet ikke har noget at gøre med vores forhold til hinanden. Og derfor skal jeg fortsætte med arbejdet i at få øje på hvad ensomheden egentligt fortæller mig, så jeg ikke sætter gang i et gammelt negativt mønster mellem min mand og jeg.
Det her er bare et eksempel på en helt almindelig situation mellem os mennesker. Hvad enten det er imellem et par eller det er i en hvilken som helst anden relation.
Det vigtigste er at få sat ord på – både overfor en selv, men også ens partner. At der kommer forståelse og bevidsthed omkring den negative spiral, og derefter hvordan kan jeg selv komme ud af det igen og stoppe mønsteret.  Når man får sat ord på det, kan man meget nemmere og bedre have medfølelse for sig selv og eller sin partner, og derved også sige med tryghed i stemmen, hov nu er jeg/vi der igen – vil du hjælpe mig med at komme ud igen.
Kender du til at blive fanget i negative og svære følelser? så er tiden måske inde til at få sat ord på og finde hen til trygheden i dig selv og sammen med din partner.
Læs mere her om tilknytningsmønstre