En præst sagde engang den samme formaning til alle de unge par som blev gift med hinanden –
”I skal være som to egetræer i skoven. Lige nu er I unge og har slanke stammer. I har ikke så mange rødder, og slet ikke rødder, der når hinanden. I har knapt nok en krone, som når hinanden.
Med som årene går, vil I vokse til, og I vil få en fælles krone. Og det er, som det skal være.
Der vil være rødder, der filtrer sig ind i hinanden, og grenene vil nærme sig hinanden mere og mere.
Men I skal altid huske, at I også har grene, der peger væk fra hinanden, for ellers får I ikke en harmonisk krone. Og I skal med andre ord stå selv. For I har stadig hver sin stamme, selvom I over år i højere og højere grad bliver et.”
Smukt og meget sandt på flere måder – læs den igen og igen, og gør dig dine tanker om det. Du vil sikkert opdage at den kan få tankerne sat i gang om hvordan I lever i jeres parforhold. Om det er nyt, at I er startet jeres parforhold længere inde i livet, og ikke mindst I har været sammen i mange år – så vil jeg spørge – har I formået at lave en harmonisk krone med hver jeres stamme?
Vi har i vores parforhold brug for at være hele os selv, og gøre ting for os selv som fylder os med energi. Det vil betyde at vi derved har mere energi til at give af, til vores partner og derefter vores børn. Som der står i fortællingen – så er der brug for både at gøre ting på egen hånd og sammen.
Det ene er ikke bedre end det andet. Det vigtigste er, at baggrunden for at vi tager vores valg, er trygt for begge parter.
Der skal gives plads til forskelligheden og at vi tankes op på forskelligvis. Nogle bliver tanket op af at være alene, og bruge tid på det. Andre har brug for at være sammen med venner, familie osv. Begge dele er lige vigtigt. Men hvis der ikke skabes plads dertil, ja så falder energien i os, og vi har ikke noget at give til den anden.
Ofte er det den ene part som har brug for at trække sig og gøre ting alene, hvor så den anden står tilbage, og ikke føler der er plads til at gøre ting uden for hjemmet, da den anden aldrig er der til at tage over. Så bliver der skældt og smældt – ”jeg har brug for at du er mere hjemme, og du skal hjælpe mere til” osv. Og i den anden ende bliver det til – ”jeg orker ikke at komme hjem, hvis jeg bare skal kritiseres og bebrejdes alt hvad jeg gør”.
Det handler alt sammen om at få italesat alt det der ligger bagved – ”jeg føler ingen værdi jeg har for dig, når du aldrig er hjemme” – ”jeg kan aldrig gøre noget godt nok, og så er det bedre bare at gå end at starte en konflikt”
Vi skal have en fælles krone og have et fælles liv, dog har rødderne vi kommer med, større betydning for os end vi er klar over. Der er brug for i vores kærlighedsliv at blive forstået og accepteret af den anden, lige som vi er, hvilket også var gældende da vi voksede op – der var det blot vores forældre som vi havde brug for, det fra. Og alt efter hvordan vi er vokset op, giver det os nogle mønstre vi tager med os – helt ubevidst. Det gør vi alle!
Brug livet på at få jer en harmonisk krone og hver jeres faste stamme, så vil I mødes fra et kærligt sted indeni jer, og som kan give jer begge noget helt fantastisk – og bare fordi I vil hinanden helt betingelsesløst