Læs hvad klienterne skriver om deres egne udfordringer og hvordan de oplevede at få hjælp hos Relationshuset Hvass.
Det siger klienterne om Relationshuset Hvass
Opgør med et stort svigt
Psykoterapi
Jeg kontaktede Vivi, efter jeg selv – uden held – havde forsøgt at komme mig over en personlig krise med et voldsomt svigt fra et menneske, som jeg stolede på. Første gang var jeg afklaret med, at jeg blot skulle tale det igennem, idet jeg i ventetiden havde fået det bedre. Men allerede da jeg satte mig i stolen, kunne jeg mærke en tillid til Vivi, der med en enorm empati, imødekommenhed og nysgerrighed fik mig til at åbne op for andre vinkler – og få øje på min egen rolle i det, der var sket for mig. Ved hjælp af samtaler og refleksioner fik jeg øje på mønstre og reaktioner i mig selv, som jeg simpelthen ikke havde kunnet mærke og forstå – før jeg fik kontakt med mig selv på et dybere niveau. Hvor min ellers så dominerende rationelle fornuft måtte vige for det, jeg pludselig kunne mærke. Jeg er så taknemmelig for den hjælp og støtte, Vivi har givet mig i den proces jeg har været gennem og tager det med mig videre i livet.
/ Kvinde, 47 år
Blev lettet for “tunge sten i maven”
Psykoterapi
På et tidspunkt i mit liv blev jeg udsat for et brat svigt, som førte mig ud i en dyb krise. Hos Vivi kom jeg straks i gang med samtaler, og midt i alle problemer hjalp hun mig til at komme videre. Vivi fjernede nogle tunge sten i min mave, hvilket gjorde, jeg følte mig lettere. Jeg fortsatte samtalerne hos Vivi efter behov og kunne fra gang til gang få hjælp til de konkrete problemstillinger, som jeg lagde frem. Jeg vil i tiden fremover booke en samtale, når jeg føler behovet er der. Uden Vivi ved jeg ikke, hvordan jeg var kommet videre i mit livs krise. Hun har givet mig noget, som familie og venner ikke kunne give. Og så har Vivi altid taget sig tid, når mit behov for en samtale har været der.
/ Anders, 33 år
Fra hovedet ned i kroppen
Psykoterapi
Du har været en livline for mig, fulgt mig på sidelinjen og har aldrig har været bange for at ‘gå til mig’ og talt lige ind i min situation. Du har igen og igen fået mig fra hovedet og ned i kroppen…med respekt og forståelse for, at netop denne øvelse er enorm svær for mig. Du er et fristed, hvor jeg har turde vise mig selv, også de sider, jeg skammer mig over…Og du har altid mødt mig med visdom og kærlighed og åbenhed. Det har været guld værd – en stor tryghed. Hos dig er alle følelser ‘tilladt’ og du er god til at minde om, at jeg er mere end mine følelser. Du har hjulpet mig med at skelne mellem at HAVE en følelse og VÆRE følelsen. Det er en lettelse og giver stort håb! Og lige netop håb er noget, man får i terapien hos dig. At der ER håb… også i livssituationer, som kan føles håbløse.
/ Jeanne, 43 år
Et dejligt sted at være
Psykoterapi
Hos Vivi føler man sig tryg. Et dejligt sted at være. Vivi er meget tillidsvækkende. Der bliver ikke kigget på klokken. Føler mig altid “klædt på”, når jeg går derfra og ser frem til næste terapisession. Og så er der altid kaffe eller te på kanden, hvilket er med til få det ned på jorden. Fem stjerner herfra.
/ Morten, 48 år
Kan varmt anbefales
Online psykoterapi
Jeg bor langt væk fra Vivi, så da jeg besluttede, at det var her, jeg ville have hjælp og støtte, var den eneste mulighed online sessioner. Jeg vidste ikke rigtig, hvordan det ville være og om det ville være lige så godt som når man sidder sammen fysisk. Jeg er faktisk overrasket over, hvor tæt jeg faktisk føler mig på Vivi i sessionen og på en måde tror jeg også, at det kan være en fordel, at jeg sidder herhjemme i min egen stue, hvor jeg kun behøver at koncentrere mig om samtalen og ikke om nye omgivelser osv. Jeg oplever, at jeg får styrke og glæde med mig ud af samtalerne med Vivi. Og redskaber jeg kan bruge i min hverdag, så jeg langsomt kan blive bedre til at klare de problemer, jeg har. Selve måden at koble op online til møderne er supernemt. Vivi sender bare et link inden mødet som man trykker på og så er man i gang. Og både lyd og billede virker godt. Jeg kan varmt anbefale online sessioner hos Vivi.
/ Sarah, 44 år
Får det tunge til at føles let
Psykoterapi
Tak for hjælpen med at samle stumperne igen, da det føltes som om at min verden var ved at falde fra hinanden. Allerede da jeg kontaktede dig første gang i telefonen, mærkede jeg en stor fortrolighed til dig. Du vidste lige nøjagtig hvordan jeg havde det, og allerede der fornemmede jeg hvor varmt og empatisk et menneske du er, og det gjorde det nemt for mig at “lukke op”. Stille og roligt, brik for brik, fik vi samlet “puslespillet” igen. Det havde været svært uden din hjælp, og jeg er dig dybt taknemmelig. Jeg var faldet i et hul, men er kommet op igen, og føler mig endnu stærkere. Det er en rigtig dejlig fornemmelse. Jeg vil bestemt råde alle, der tumler med et eller andet, til at kontakte dig. Du har en særlig evne til at få det tunge til at føles let. Du er fantastisk til dit arbejde ❤️
/ Pernille, 41 år
Empatisk og intuitiv coach
Life coaching
Jeg har over en periode haft den store fornøjelse at have et coaching forløb med Vivi Hvass fra Relationshuset Hvass. Forløbet har været utrolig berigende og har betydet for mig, at jeg har fået retning og styrke tilbage i mit liv igen. Vivi er en meget empatisk og super intuitiv coach. Jeg har ved Vivi’s hjælp fået mine visioner, ambitioner, samt indre erkendelser til at blive konkretiseret. Flow kommer ikke af sig selv, du skal ønske at lave nogle forandringer og gøre en indsats for dig selv. Vivi kan gøre en positiv forskel og faciliteter denne proces… det gjorde og gør hun stadig for mig.
/ Line, 39 år
Trygt og professionelt
Life coaching
Trygt og professionelt bliver du ført ind til dine egne ressourcer, viden og ser vejen frem foran dig. Kan på det varmeste anbefale coaching hos Vivi.
/ Lone, 47 år
Ny fortælling om mig selv
Life coaching
Mødet med dig, Vivi var præcis det, jeg trængte til dengang. Du ændrede mine tanker om mig selv og om verden. Du gav mig et skjold og et værn mod min egen værste fjende – mig! Du fik mig til at elske mine skønheder, frem for af bekæmpe dem. Jeg bruger dagligt de strategier jeg fandt frem til i forløbet, og hvis min egen fortælling om mig selv begynder at vakle, skynder jeg mig at hanke op i mig selv og rette op på det. Jeg er nærmest på grænsen til at være tankemæssigt ”selvfed” og tænker – ”hvis Johanne ikke er nok, så er det dem jeg møder der er utaknemmelige”. Jeg kan i den grad bruge min superkraft i børnehavelivet – for her er der plads til mig og alt hvad jeg giver af mig selv, bliver belønnet tifoldigt positivt. Jeg føler virkelig, at forløbet hos dig har fået mig til at blive den bedste udgave af mig selv, som jeg nogensinde har været. Jeg tager 100 procent ansvar for mig selv og uddelegerer hellere end gerne, så andre også må træde i karakter. Jeg har iltmasken på selv – først!!! Hvor er du ofte i mine tanker, på den allerbedste måde. Dine ord hjælper mig dagligt, når jeg kommer i tvivl eller vakler. TAK for din kæmpemæssige hjælp og støtte. Tak for gødning, så jeg kunne gro og min stamme kunne blive stabil og stærk.
/ Johanne, 35 år
Opmærksom på mønstre
Parterapi
Den opsøgende: Det jeg har fået ud af forløbet er primært at være mere opmærksom på vores mønstre, når vi gør noget uhensigtsmæssigt og italesætte det. Nogen gange først bagefter, men alligevel et fremskridt ift. tidligere.
Den undvigende: Det jeg har sat mest pris på at er få plads, tid og rum til at mærke efter de følelser der har været.
/ Pia og Peter
Imponerende god
Parterapi
Da vi lærte Vivi at kende, stod vi midt i en stor krise. Vi var ikke enige om, om vi skulle gå fra hinanden. Hos Vivi oplevede vi hjerterum, tillid og vi har følt os taget i hånden – selv når hun udfordrer! Vivi mærkede, hvornår vi var klar til det hårde arbejde, hvor vi iøvrigt virkelig mærkede hendes støtte! Vivi er imponerende god til fange ens pointe, også når man ikke selv kan formulere den. Hun har givet os redskaber til hverdagen og hun fandt vores nysgerrighed til hinanden frem igen. Vi og vores tre små børn, er meget taknemlige for, vi mødte Vivi! En parterapeut, der ikke kun har uddannelsen men også personligheden til arbejdet. En meget anbefalelsesværdig parterapeut, syntes vi!
/ Betina og Peter, 32 år
Troen på os kom tilbage
Parterapi
Kathrine: Jeg har været meget positiv omkring vores forløb. Vi opdagede også, at vi måske kunne have reddet vores ægteskab, havde vi gjort det noget før. Vores kommunikation var nærmest ikke eksisterende, og det vi formåede var at skælde ud og ikke lytte til hvad den anden sagde. I det varme og åbne forum i parterapien fik vi åbnet op for alle de gode og trælse ting. Emner som aldrig har været snakket om før, og emner som vi har vendt flere gange uden få en afklaring. Efter flere snakke, kunne vi tale bedre til hinanden, vores søn kunne mærke at vi hvilede mere i hinandens selskab. Vi kunne se hinanden i øjnene på en helt anden måde, og fandt hinanden igen på et fælles grundlag – om at vi nok skulle klare den, og at vi fortsat ville arbejde for det. Vores tid i parterapi har gjort os tættere knyttet, vi har genfundet vores kærlighed til hinanden og har fået sat ord på hvad det er vi vil med livet sammen. Det har været hårdt, vi har grint og holdt hinanden i hånden hele vejen igennem. Tak til dig, Vivi. Du har hjulpet os med at se en fremtid sammen og vores forhold har aldrig haft det bedre.
Tobias: I starten var jeg lidt skeptisk – hvordan skulle det hjælpe os, hun kender os jo ikke! Men den tanke blev gjort til skamme. Den første session plantede tanken om, at det nok skulle lykkedes. Den ro og professionalisme vi blev mødt af, gjorde at tanken om at vi nok skulle komme igennem krisen, pludselig var inden for rækkevide. Der blev fundet frem til en masse ting, som vi havde lagt bag os. Ting som jeg havde lagt bag mig, da det ikke havde nogen betydning, troede jeg. Alt i alt en yderst professionel og fantastisk oplevelse. Det er en oplagt mulighed for at finde dig selv, så du har mulighed for at finde din partner igen – for det gjorde jeg! Jeg fandt lysten til at elske igen, og accepten af, det er okay og sige nej. Så overskuddet til at elske igen kunne shine.
/ Kathrine og Tobias, 29 og 27 år
Forstår hinanden bedre
Parterapi
Da vi kontaktede dig, havde jeg lige forladt min kæreste. Selv var jeg overbevist om, det var for altid, men kunne godt mærke, jeg ikke var helt sikker, fordi jeg stadig elskede hende, og hun er et enestående menneske på alle måder. Vi havde i lang tid kørt i en ond cirkel, som bare blev ved. Vi havde svært ved at forstå hinanden, og jeg følte at jeg hele tiden blev angrebet, og når jeg så forsvarede mig, selv blev det hele kun værre. Jeg kunne ikke få luft og blev mere og mere ked af det indeni. Min kæreste overbeviste mig om, vi skulle give det en chance og prøve at få professionel hjælp. Jeg sagde ja, selvom jeg ikke troede på, en udefra kunne hjælpe med vores kærlighed – JEG TOG FEJL!! Vi kom op til dig, du lyttede og lod os tale, og når det blev tilspidset stoppede du os.
Jeg var tryg ved at tale og fortælle om mine følelser (noget jeg aldrig har været god til, og bestemt ikke har brudt mig om). Du fik os til at forstå hinanden bedre, og sætte sig ind i hinandens tanker. Du tog ikke parti, du havde ikke løsningen, den skulle vi selv finde. I dag går det rigtig godt, når der er optræk til konflikt får vi det bremset i tide med en snak (meget kortere end før), og så er vi videre, da ingen af os ønsker, vi skulle ende der igen. Tak Vivi! Du er meget dygtig til det du laver, jeg er meget glad for at have mødt dig. Håber ikke at få brug for din hjælp igen, men skulle det blive nødvendigt kan du være sikker på at høre fra mig igen.
/ Kristian, 46 år
Bedre kommunikation
Parterapi
Hos Vivi har vi fået god og professionel hjælp i et trygt miljø, sammen og hver for sig. Det har givet os et større kendskab til os selv og hinanden gennem samtalerne og i arbejdet med Enneagrammet. Vi er blevet rådgivet og vejledt i den svære kommunikation, hvor misforståelser og fastgroede handlemønstre bliver nænsomt oversat til fælles forståelse.
/ Mette og Marius, par i +35 år
Kan tale sammen igen
Parterapi
Vi begyndte hos Vivi, fordi vi havde det skidt i parforholdet. Af mange grunde, men også fordi vi har et barn med handicap, der har taget alle vores ressourcer i de sidste mange år. Vi kendte efterhånden ikke hinanden og tosomhed var alvorligt grænseoverskridende, fordi alt blev sagt og modtaget forkert. Hos Vivi blev der skabt ro omkring det, at vi kunne åbne os, og en forståelse af hvilke typer mennesker vi er. Det har gjort så meget godt for os. Vi er kommet helt tilbage på sporet, men stadig med bump. Vi har fået redskaber til ikke at presse hinanden derud hvor det gør rigtig ondt, også uden at det blev et problem der skulle løses her og nu. Vi kan tale sammen igen, se på hinanden igen og holde ud at være bare os to sammen igen. Da vi trådte ind af døren hos Vivi blev ansvaret for vores ægteskab til en fælles opgave – dvs. vi kunne hver især slippe den dårlige samvittighed for dit og dat. Dejligt befriende. Vivi gik lige ind i os begge med “træsko” på, også på den part, der i det hele taget var skeptisk for et sådan forløb. Så der er ingen grund til at ikke at forsøge.
/ Anni & Michael, Par i 50´erne
Stena Recycling A/S
Leder- og teamudvikling
Vi har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Vivi Hvass som konsulent og coach både i en-til-en samtaler, og inden for teamudvikling. Hendes evne til at facilitere og skabe positive forandringer er bemærkelsesværdig.
Vivi arbejder som coach ved at opbygge tillid og skabe en forretningsmæssig værdi gennem dygtighed og dedikation. Hendes tilgang til teamudvikling går ud over blot at optimere arbejdsopgaver; det er en rejse mod styrket sammenhold og kollektiv succes.
Ved at anvende enneagrammet til at forstå personlighedstyper og fremme dybdegående samarbejde, har Vivi formået at åbne døre for innovation og effektivitet. Samtidig er Vivi varm og støttende, og skaber i den grad tryghedVivi kombinerer enneagrammets indsigt, psykologisk tryghed og adfærdsdesign, hvilket gør at gennem forløbet får man mulighed for at lære sig selv bedre at kende, og forholde sig til ens styrker og skyggesider.
Vi kan varmt anbefale Vivi Hvass til dem der ønsker at udvikle sig til at blive moderne leder eller som ønsker at skabe et godt team.
/ Tina Jaltved, Head of People & Culture
Selvstændig erhvervsdrivende
Coachingforløb vedr. karrierevalg
Inden jeg startede hos Vivi, blev jeg ved med at løbe panden mod muren i min karriere, og havde en konstant følelse af at fejle og træffe de forkerte beslutninger. Sådan har jeg det ikke mere. Vivi har hjulpet mig til at finde ind til min ægte kerne, og blive klogere på, hvad det egentligt er, som jeg længtes efter og er god til. Svarene har hele tiden ligget i mig selv, men Vivi har været nøglen, som åbnede op for dem. I dag er jeg derfor ved at afvikle min nuværende karriere for at gøre plads til en ny, som giver mere mening for mig. Det kan jeg fuldt ud takke Vivi for. Jeg kan på det varmeste anbefale hende.
/ Mette, indehaver
Hem Steel A/S
Lederudvikling og coachingforløb for medarbejdere
Vi har fået hjælp af Vivi til at skabe tættere relationer og sammentømre vores projekt og leder team. Dette har vi gjort med udgangspunkt i Enneagram profilering som Vivi er en mester til at formidle og forklare.
Udover det at anvende Enneagrammet til at forstå personlighedstyper og fremme dybdegående samarbejde, har det også givet et øget fokus på hvor vi hver især kan bidrage med vores styrker og kompetencer og hvornår vi skal række ud efter en kollega.
Jeg vil anbefale Vivi til alle der ønsker at udvikle deres team eller er nysgerrig på selvudvikling.
/ Peter Bodilsen, Direktør
JK Storkøkken Service
Coaching for medarbejdere, trivsel og arbejdsglæde
Mit liv som selvstændig startede i det små og firmaet er vokset sig større og der er kommet flere og flere medarbejdere til. At have fokus på leder-delen har ikke lagt lige til højre benet for mig, da salg og opgaveløsning er det jeg trives allermest i.
At få sat ord på og få forståelse af hvad der var på spil, og hvad jeg kan arbejde med både hos mig selv og med mine medarbejdere, har skabt større ro og tydelighed.
Valget omkring coachingforløb for to af mine medarbejdere er godt givet ud, da vi så har fået sat fokus på det som er vigtig for dem, og jeg kan være mere obs på hvad baggrunden for deres forventninger til egne opgaver er, og hvordan jeg kan bakke dem op på den måde de har brug for. Denne del har givet større trivsel og mere arbejdsglæde.
/ Jens Kristian Bjerre, Ejer af JK Storkøkken Service
Gratis afklarende samtale
Find ud af, om Relationshuset Hvass er det rigtige sted for dig/jer at komme videre. Ring eller skriv for en gratis afklarende samtale, så vi kan stille hinanden spørgsmål om ønsker til et forløb. Samtalen er uforpligtende.