Parforholdet kan være en udfordrende dans, hvor man let kan sidde fast i negative mønstre. Læs, hvad klienterne siger om deres erfaringer med parterapi – en mulighed for at genfinde kærligheden eller forbedre kommunikationen, selv når forholdet er afsluttet.
Referencer
Forløb med parterapi og relationsterapi
Opmærksom på mønstre
Parterapi
Den opsøgende: Det jeg har fået ud af forløbet er primært at være mere opmærksom på vores mønstre, når vi gør noget uhensigtsmæssigt og italesætte det. Nogen gange først bagefter, men alligevel et fremskridt ift. tidligere.
Den undvigende: Det jeg har sat mest pris på at er få plads, tid og rum til at mærke efter de følelser der har været.
/ Pia og Peter
Imponerende god
Parterapi
Da vi lærte Vivi at kende, stod vi midt i en stor krise. Vi var ikke enige om, om vi skulle gå fra hinanden. Hos Vivi oplevede vi hjerterum, tillid og vi har følt os taget i hånden – selv når hun udfordrer! Vivi mærkede, hvornår vi var klar til det hårde arbejde, hvor vi iøvrigt virkelig mærkede hendes støtte! Vivi er imponerende god til fange ens pointe, også når man ikke selv kan formulere den. Hun har givet os redskaber til hverdagen og hun fandt vores nysgerrighed til hinanden frem igen. Vi og vores tre små børn, er meget taknemlige for, vi mødte Vivi! En parterapeut, der ikke kun har uddannelsen men også personligheden til arbejdet. En meget anbefalelsesværdig parterapeut, syntes vi!
/ Betina og Peter, 32 år
Troen på os kom tilbage
Parterapi
Kathrine: Jeg har været meget positiv omkring vores forløb. Vi opdagede også, at vi måske kunne have reddet vores ægteskab, havde vi gjort det noget før. Vores kommunikation var nærmest ikke eksisterende, og det vi formåede var at skælde ud og ikke lytte til hvad den anden sagde. I det varme og åbne forum i parterapien fik vi åbnet op for alle de gode og trælse ting. Emner som aldrig har været snakket om før, og emner som vi har vendt flere gange uden få en afklaring. Efter flere snakke, kunne vi tale bedre til hinanden, vores søn kunne mærke at vi hvilede mere i hinandens selskab. Vi kunne se hinanden i øjnene på en helt anden måde, og fandt hinanden igen på et fælles grundlag – om at vi nok skulle klare den, og at vi fortsat ville arbejde for det. Vores tid i parterapi har gjort os tættere knyttet, vi har genfundet vores kærlighed til hinanden og har fået sat ord på hvad det er vi vil med livet sammen. Det har været hårdt, vi har grint og holdt hinanden i hånden hele vejen igennem. Tak til dig, Vivi. Du har hjulpet os med at se en fremtid sammen og vores forhold har aldrig haft det bedre.
Tobias: I starten var jeg lidt skeptisk – hvordan skulle det hjælpe os, hun kender os jo ikke! Men den tanke blev gjort til skamme. Den første session plantede tanken om, at det nok skulle lykkedes. Den ro og professionalisme vi blev mødt af, gjorde at tanken om at vi nok skulle komme igennem krisen, pludselig var inden for rækkevide. Der blev fundet frem til en masse ting, som vi havde lagt bag os. Ting som jeg havde lagt bag mig, da det ikke havde nogen betydning, troede jeg. Alt i alt en yderst professionel og fantastisk oplevelse. Det er en oplagt mulighed for at finde dig selv, så du har mulighed for at finde din partner igen – for det gjorde jeg! Jeg fandt lysten til at elske igen, og accepten af, det er okay og sige nej. Så overskuddet til at elske igen kunne shine.
/ Kathrine og Tobias, 29 og 27 år
Forstår hinanden bedre
Parterapi
Da vi kontaktede dig, havde jeg lige forladt min kæreste. Selv var jeg overbevist om, det var for altid, men kunne godt mærke, jeg ikke var helt sikker, fordi jeg stadig elskede hende, og hun er et enestående menneske på alle måder. Vi havde i lang tid kørt i en ond cirkel, som bare blev ved. Vi havde svært ved at forstå hinanden, og jeg følte at jeg hele tiden blev angrebet, og når jeg så forsvarede mig, selv blev det hele kun værre. Jeg kunne ikke få luft og blev mere og mere ked af det indeni. Min kæreste overbeviste mig om, vi skulle give det en chance og prøve at få professionel hjælp. Jeg sagde ja, selvom jeg ikke troede på, en udefra kunne hjælpe med vores kærlighed – JEG TOG FEJL!! Vi kom op til dig, du lyttede og lod os tale, og når det blev tilspidset stoppede du os.
Jeg var tryg ved at tale og fortælle om mine følelser (noget jeg aldrig har været god til, og bestemt ikke har brudt mig om). Du fik os til at forstå hinanden bedre, og sætte sig ind i hinandens tanker. Du tog ikke parti, du havde ikke løsningen, den skulle vi selv finde. I dag går det rigtig godt, når der er optræk til konflikt får vi det bremset i tide med en snak (meget kortere end før), og så er vi videre, da ingen af os ønsker, vi skulle ende der igen. Tak Vivi! Du er meget dygtig til det du laver, jeg er meget glad for at have mødt dig. Håber ikke at få brug for din hjælp igen, men skulle det blive nødvendigt kan du være sikker på at høre fra mig igen.
/ Kristian, 46 år
Bedre kommunikation
Parterapi
Hos Vivi har vi fået god og professionel hjælp i et trygt miljø, sammen og hver for sig. Det har givet os et større kendskab til os selv og hinanden gennem samtalerne og i arbejdet med Enneagrammet. Vi er blevet rådgivet og vejledt i den svære kommunikation, hvor misforståelser og fastgroede handlemønstre bliver nænsomt oversat til fælles forståelse.
/ Mette og Marius, par i +35 år
Kan tale sammen igen
Parterapi
Vi begyndte hos Vivi, fordi vi havde det skidt i parforholdet. Af mange grunde, men også fordi vi har et barn med handicap, der har taget alle vores ressourcer i de sidste mange år. Vi kendte efterhånden ikke hinanden og tosomhed var alvorligt grænseoverskridende, fordi alt blev sagt og modtaget forkert. Hos Vivi blev der skabt ro omkring det, at vi kunne åbne os, og en forståelse af hvilke typer mennesker vi er. Det har gjort så meget godt for os. Vi er kommet helt tilbage på sporet, men stadig med bump. Vi har fået redskaber til ikke at presse hinanden derud hvor det gør rigtig ondt, også uden at det blev et problem der skulle løses her og nu. Vi kan tale sammen igen, se på hinanden igen og holde ud at være bare os to sammen igen. Da vi trådte ind af døren hos Vivi blev ansvaret for vores ægteskab til en fælles opgave – dvs. vi kunne hver især slippe den dårlige samvittighed for dit og dat. Dejligt befriende. Vivi gik lige ind i os begge med “træsko” på, også på den part, der i det hele taget var skeptisk for et sådan forløb. Så der er ingen grund til at ikke at forsøge.
/ Anni & Michael, Par i 50´erne
Samtaler med fokus på dig
Psykoterapi og coaching
Psykoterapi arbejder med at støtte dig i at forstå og håndtere dine følelsesmæssige, mentale og adfærdsmæssige udfordringer.
Tilknytningsmønstre
Vores måde at knytte os til hinanden på, stammer ofte fra de tidligste omsorgsrelationer og kan afsløre dybe mønstre, som præger både kærlighedslivet og relationer generelt.
Gratis afklarende samtale
Find ud af, om Relationshuset Hvass er det rigtige sted for dig/jer at komme videre. Ring eller skriv for en gratis afklarende samtale, så vi kan stille hinanden spørgsmål om ønsker til et forløb. Samtalen er uforpligtende.