I et psykologisk trygt arbejdsmiljø kan medarbejdere tale om fejl, tvivl, spørgsmål, usikkerhed, give deres mening til kende og have uenigheder uden frygt for straf eller ydmygelse. Her tror medarbejderen på, at arbejdspladsen og kollegaerne støtter og hjælper, uanset hvilke udfordringer der måtte opstå.
Psykologisk tryghed fremmer samarbejdet på arbejdspladsen og styrker medarbejdernes engagement og evne til at håndtere forandringer. At etablere og opretholde et trygt psykologisk arbejdsmiljø er en forpligtelse, der hviler på ledelsens skuldre, og det er her, hvor indsatsen bør begynde.