Når mennesker oplever sorg i deres liv, om de har mistet nogen til døden, kræftsyg, står i midt i en skilsmisse, er så hårdt ramt af stress at de ikke formår at tage vare på dem selv.
Så kan de midt i alt sorgen også opleve at folk forsøger at undgå dem… det værst tænkelige…
Jeg var lige selv ved at blive en af dem – Efter jeg hørte om dødsfaldet, begyndte noget i mig at fortælle mig, at jeg håbede at jeg ville undgå at møde dem, for hvad skulle jeg dog lige sige… Dagen efter mødte jeg forældre parret der havde oplevet det mest umenneskelig der kunne ske for forældre… og her stod vi midt i tårer og stille snak. Det var så forløsende og jeg er dybt taknemlig for at jeg ikke bare gik uden om. At få kigget dem i øjenene og sagt det svære – jeg kondolere.
Hvorfor egentligt undgå at få kigget dem i øjnene der står midt i deres krise – de kigger kun ned fordi de er triste, kede af det og nogle skrammer sig måske fordi de ikke lige nu formår at kunne hjælpe dem selv. Det de har allermest brug for er forståelsen, et nik og et smil… og måske bare et knus uden ord. At der kommer tårer i øjenkrogen, viser bare at du er et medfølende menneske.
Jeg oplever flere af de mennesker jeg arbejder med, komme og fortælle at de enten føler sig afvist eller er bange for afvisningen, hvis de fortæller hvordan det står til.
At de mennesker de møder vælger den “letteste” løsning, for ikke at mærke deres egen sårbarhed – de går uden om. Det er så smertefuldt at skulle forholde sig til afvisningen, oveni alt det er “shit” man står i.
Dagens tanke – Vis din medfølelse og forståelse… (så må du tænke hvad du vil bagefter) – det er personen der står midt i sin livskrise, der har brug for at du ser dem i øjnene og giver dem et medfølende smil.
