Forårs solen når ind i mørket og lyser op

Vi glemmer at være. Vi glemmer at stole på os selv, stole på livet og leve i glæde.
Som børn har vi brug for kærlig støtte fra vores omsorgsgivere – kærlige arme, lyttende hjerter, som bød os velkommen og fik os til at føle os værdsatte. Vi havde brug for nærhed, kontakt og samhørighed. Mange oplever ikke dette – får i stedet for fat på overbevisningen om jeg er ikke god nok, ikke klog nok, ikke smuk nok, ikke vittig nok, derfor sørger vi for at ændre på os selv, og forandre os til noget vi ”burde” være, og derved bedre i vores egne øjne.
Vores indre lys slukkes og vi gør i stedet for at være.
Selvom vi nu er voksne – har vi alle stadig brug for føle os værdsatte, og mærke at vi er elsket som dem vi inderst inde er.
Vi håber dog på at ved at ignorere, fornægte eller løbe fra det , der er ubehageligt i vores liv, vil alt blive godt…. Men har det virket?
Løsningen er at tage imod gaven at opelske nysgerrighed og medfølelse for de gemte og fornægtede følelser vi har inden i – så vi kan forvandle de blokeringer vi har i vores sind, krop og hjerte – til at mærke den frit strømmende livskraft vi i virkeligheden har og er. Vi skal nå ind til at elske os selv indefra.
Vi får adgang til give slip på behovet for at gøre og i stedet være lige nu og her hvor vi er – og elske den livskraft vi er, og mærke vores indre flow.

Vil du mærke forårets komme i dit indre – mærke dit blomsterflor som du også indeholder, så lad os starte nu.